Reservedele til sammenklappelige dropstativer kan nu bestilles hos Hytech Medico. Vi har fået skruer, møtrikker, sorte fingerskruer, enkeltkroge og låsbare hjul hjem, så man kan vedligeholde og reparere de sammenklappelige dropstativer, der har noget tid på bagen.
Tjek dropstativerne
Har I dropstativer, der er købt for år tilbage, kan det anbefales at gå dem igennem. I langt de fleste tilfælde kan de repareres, og reservedele kan nu bestilles hos Hytech Medico.
Udskift til låsbare hjul

Har I dropstativer, der ikke har indbyggede låsbare hjul, kan I skifte to af hjulene ud med nye, låsbare hjul.
Øverste kroge
Er en af de øverste kroge blevet væk, kan man nu bestille enkeltkroge til den øverste del af dropstativet.
Fingerskruer
Vi oplever, at de sorte fingerskruer kan forsvinde, hvis brugerne skruer dem helt af. Ekstra sorte fingerskruer, der sidder midt på stativet og holder røret fast, kan bestilles som reservedele.
Det meste kan repareres
Det har vist sig i praksis, at med de rette reservedele og værktøj kan det meste på dropstativet repareres ved at udskifte dele, skruer, møtrikker. Kontakt Hytech Medico for tips og anbefalinger og for bestilling af reservedele.
Undgå en enkelt ting som kan ødelægge dropstativet
Vi har kun oplevet én ting, som kan betyde, at dropstativet må kasseres. Hvis man strammer den sorte fingerskrue på stativet for meget, kan gevindet følge med ud, næste gang fingerskruen løsnes. Det kan (indtil videre) ikke repareres.