+45 71 99 90 03 info@hytech.dk

Dropstativ på ferie

”Vores kunder er meget glade for de sammenklappelige dropstativer. De synes, at det er superdejligt, at de kan tage det med i bilen, med på ferie, med i campingvognen, eller bare have det derhjemme,” siger Gitte Buur, ejer og administrationschef i Buur & Søgaard.

Kan pakkes ned i en taske

Et sammenklappeligt dropstativ i en guitartaske i børnestørrelse, eller i en tennistaske. Det gør hele forskellen på, om en borger, der har behov for drop på rejse eller transport i øvrigt, signalerer sygdom eller bare er en almindelig rejsende.
”Vores kunder er så glade for, at de kan få et sammenklappeligt dropstativ med, når de skal ud at rejse. Vi ved efterhånden, hvilke tasker dropstativet passer i. Som en af kunderne siger: ’Så ser jeg ikke så syg ud, når jeg kommer ind i et hotel,” fortæller hun.

Var med fra starten

Buur & Søgaard var en af Hytechs første kunder i opstarten i 2015:
”Oprindeligt søgte jeg på nettet for at finde ud af, om ikke man kunne finde noget, der var lidt smartere end de normale dropstativer – de fyldte for meget til vores kunder. Det lykkedes heldigvis, og det er både vi og kunderne glade for,” siger Gitte Buur.

Hvis vi kan hjælpe, gør vi det

Buur & Søgaard har specialiseret sig i transport af medicin og sygeplejeartikler til borgere i eget hjem.
”Vi kommer med en pakkeløsning med medicin eller ernæring til for eksempel 14 dage. Vi kører ud med det, stiller op, og rydder op bagefter. Og mangler borgeren noget, findes der også en løsning på det. Hvis vi kan hjælpe, gør vi det,” fortæller Gitte Buur.

Materiale:

Brochure

(Engelsk)
PDF – 235 kb

Video

(Svensk)
Video, 2,33, YouTube

Brugermanual

(Dansk)
PDF – 1,1 MB